Translations:KDevelop4/Manual/Working with source code/10/da

From KDE Wiki Sandbox
Revision as of 07:43, 25 May 2011 by Claus chr (talk | contribs) (Importing a new version from external source)
  • Klasser: En fuldstændig liste af alle klasser, som bliver defineret i en af din sessions projekter med alle deres medlemsfunktioner og -variable. Klik på et medlem for at åbne kildeeditorens vindue med markøren på det sted, hvor det emne, du klikkede på er defineret.
  • Dokumenter: Viser de filer, som du for nylig har arbejdet med ordnet efter type (fx kildefil, patchfil eller rent tekstdokument).
  • Kodebrowser: Dette værktøj viser ting, der er relaterede til det, som du aktuelt arbejder med afhængigt af, hvor markøren er placeret. Hvis den fx er på en #include linje, så vises information om den fil der bliver inkluderet, så som hvilke klasser, der erklæres i filen; hvis du er på en tom linje på filniveau, så vises de klasser og funktioner, som erklæres eller defineres i den aktuelle fil (alle vises som links: klikker du på dem, så bringes du til det sted i filen, hvor erklæringen eller definitionen er); hvis du er i en funktionsdefinition, så vises der, hvor funktionen erklæres og hvor den bruges.
  • Filsystem: Giver dig en trævisning af filsystemet.
  • Dokumentation: Lader dig søge efter man-sider og andre hjælpedokumenter.
  • Tekststumper: Her kan du gemme tekststumper, som du ofte har brug for og ikke har lyst til at skulle skrive hver gang. I projektet, som vises i billedet ovenfor er der ofte brug for kode som dette:
    for (typename Triangulation<dim>::active_cell_iterator cell = triangulation.begin_active(); cell != triangulation.end(); ++cell)
    Det er besværligt udtryk, med det ser næsten ud på samme måde, hver gang du har brug for sådan en løkke. Det gør udtrykket til en god kandidat til en tekststump.
  • Konsole: Åbner et vindue med en kommandolinje i KDevelops hovedvindue til de situationer, hvor du blot skal have udført enkelte kommandoer (fx hvis du skal køre ./configure).