Apper

From KDE Wiki Sandbox
Revision as of 09:44, 17 May 2012 by Claus chr (talk | contribs)
Klik for at forstørre
Et grafisk værktøj til at håndtere dine pakker

Hovedtræk

  • Håndterer installation og afinstallation af pakker
  • Håndterer opdatering af pakker
  • Du kan søge på pakkens navn, dens beskrivelse eller på navne på inkluderede filer
  • Understøtter filtrering efter
    • Installerede eller tilgængelige pakker
    • programmer til almindelig brug eller til udvikling
  • Visning af pakker i grupper

Installation af pakker

Hvis du kender pakkens navn så skal du blot skrive dette i søgelinjen - som standard søges der efter navn.

Note
Søgning går langsomt, da pakkedatabasen skal tilgås - både din lokale kopi og databasen for hvert arkiv. Du vil opdage, at arbejdet går langsomt mens dette står på.


Antag nu, at du har brug for foreslag til passende pakker. I så fald vælger du Find ved beskrivelse. Skriver du eksempel "flac" i søgelinjen og vælger Find ved beskrivelse, så bliver du præsenteret for alle de pakker, som har at gøre med brugen af flac-filer. Installerede pakker er markeret med til venstre for pakkenavnet.

Appers hovedvindue med en beskrivelse af den valgte pakke

Således ser du en liste af relevante filer. Klikker du på en af dem, så åbnes et felt med en beskrivelse af filen. Klikker du på Mere... så får du tre andre valgmuligheder for visning - en liste af filer inkluderet i pakken, en liste af afhængigheder (som vil blive håndteret automatisk, hvis du vælger at installere pakken) og en liste med programmer, som afhænger af den valgte pakke.

Appers hovedvindue med visning af pakkeafhængigheder

Når du klikker på en pakke, så dukker der en knap op til højre for den. Hvis pakken ikke allerede er installeret, så vil du se knappen Installér; klik på den for at markere pakken til installation. Hvis pakken allerede er installeret, så vil du se knappen Fjern; klik på den for at markere pakken til afinstallation.

Når du har fundet den applikation, som passer dig bedst, så klik på Installér. Når du herefter klikker på Anvend, så bliver din pakke installeret.

Opdatering af dine pakker

Appers hovedside klikker du på ikonet Opdateringer for at åbne indstillingssiden og tjekke, om der er pakker installeret med Apper, som skal opdateres. Som før gennemsøges arkiverne og din installation, så der går lidt tid; og afhængigheder håndteres automatisk, når du accepterer at downloade.

Indstillinger

Appers hovedside klikker du på ikonet og vælger Indstillinger for at åbne Appers side med indstillinger.

Siden med generelle indstillinger

I fanebladet Generelle indstillinger kan du indstille, hvor ofte der skal yjekkes for opdateringer, afhængigt af dine behov. Standarden er Dagligt, men for en ultrasikker maskine kunne du vælge Hver time, og for en mindre krævende maskine kan du vælge Hver uge eller Hver måned.

Dernæst kan du angive, om opdateringer skal installeres automatisk. En fiks detalje er muligheden for at angive, at sikkerhedsopdateringer skal installeres automatisk, men ikke andre opdateringer.

Note
I fanebladet Softwarekilder kan du indstille, hvilke arkiver Apper skal bruge. Der mangler information om dette faneblad.


Siden med softwarekilder