Kexi/Håndbog/Byg en enkel database/Design af formularer/Layout af kontroller

From KDE Wiki Sandbox
Revision as of 16:41, 24 May 2012 by Claus chr (talk | contribs)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Other languages:


Størrelsespolitikker for kontroller

I stedet for at give dine kontroller en fast størrelse kan du i Kexi vælge mellem forskellige størrelsespolitikker for kontroller. En størrelsespolitik er en fleksibel måde at kontrollere, hvordan en kontrol bliver strukket (eller sammenpresset) afhængigt af kontrollerne omkring den og hvor meget plads der er tilgængelig i formularen.

Når en kontrol placeres i formularen, så får den typisk en proportionel størrelsespolitik (Foretrukken). Sådanne kontroller vil automatisk få tilpasset deres størrelse ud fra en foretrukken størrelse, som afhænger af deres type og af hele formularens størrelse. For eksempel vil tre knapper placeret ved siden af hinanden blive tilpasset, sådan at deres tekst kan ses.

Enhver kontrol, som placeres i formularen har indstillinger for størrelsespolitikken i feltet Egenskabseditor. Indstillingerne findes i en gruppe af egenskaber kaldet Størrelsespolitik.

Denne gruppe egenskaber indeholder:

Politik for vandret størrelse
definerer kontrollens vandrette størrelse,
Politik for lodret størrelse
definerer kontrollens lodrette størrelse,
Vandret udstrækning
definerer styrken af den vandrette udstrækning
Lodret udstrækning
definerer styrken af den lodrette udstrækning
Værdier til størrelsespolitikker

Følgende værdier findes i drop-ned-listen for egenskaberne Pol. vandret og Pol. lodret, som findes i feltet Egenskabseditor:

Fast
denne værdi betyder, at kontrollen ikke kan ændre størrelse automatisk; den fastholder den størrelse (bredde eller højde), som blev givet, da formularen blev designet,
Minimum
denne værdi betyder, at kontrollens oprindelige størrelse er det minimale den kan have; det er tilstrækkeligt, og der er ikke noget behov for at udvide kontrollen, men den vil blive udvidet hvis det er nødvendigt. Denne politik kan bruges til at tvinge kontrollen til at optage hele bredden eller højden, især hvis du angiver en værdi for udstrækning større end 0.
Maksimum
denne værdi betyder, at kontrollens oprindelige størrelse er det maksimale den kan have; den kan formindskes uden at påvirke kontrollens brugbarhed og læselighed, hvis andre kontroller har brug for mere plads,
Foretrukken
denne værdi betyder, at kontrollens oprindelige størrelse er den bedste og foretrukne; kontrollen kan dog forstøttes og formindskes og stadig være læsbar,
Ekspanderende
denne værdi betyder, at kontrollens oprindelige størrelse er rimelig, men at den også kan formindskes; den kan også udvides til at optage så meget plads som muligt,
Minimum ekspanderende
denne værdi betyder, at kontrollens oprindelige størrelse kan bruges; kontrollen kan også udvides, sådan at den optager så meget plads som muligt,
Ignoreret
denne værdi betyder, at kontrollens oprindelige størrelse ignoreres; kontrolles kan udvides til at optage så meget plads som muligt, men andre kontroller vil sædvanligvis ikke tillade dette

Forskellige kontrolletyper har forskellige størrelsespolitiker som standard; for eksempel har knapkontroller som standard politikken Minimum (i begge retninger), mens tekstfeltkontroller har deres lodrette størrelsespolitik sat til Fast.

De hyppigst anvendte størrelsespolitikker er Foretrukken, Minimum og Maksimum.

Lodret og vandret udstrækning

Egenskaberne Udsrt. vandret og Udstr. lodret kan have heltallige værdier større end eller lig med 0. Disse egenskaber lader dig finindstille størrelsespolitikkernes opførsel. Standardværdien for egenskaberne er 0. En større værdi betyder, at kontrollen vil blive udvidet mere end kontroller med en mindre værdi for udstrækning.