Rekonq

From KDE Wiki Sandbox
This page is a translated version of the page Rekonq and the translation is 100% complete.
rekonq 0.5.0
Den hurtige, enkle WebKit-based webbrowser til KDE

Introduktion

rekonq er en letvægtsbrowser, oprindeligt baseret på qtwebkit (og nu på kdewebkit) som er designet til at bruge fremvisningsmotoren WebKit sammen med andre af KDEs teknologier, sådan at den kan integreres helt med KDEs skrivebord. Navnet viser tilbage til den ærværdige khtml-baserede Konqueror, som er KDEs standardbrowser.

rekonq har allerede erstattet Konqueror som standardbrowser i Chakra og Kubuntu, og flere distributioner har udtrykt lignende planer for emtidige udgaver Den aktuelle, stabile version er rekonq 0.7.0.

Brugerfladen

Hovedværktøjslinje i rekonq 0.5.0

Som udgangspunkt har rekonqs vindue kun en værktøjslinje. Denne hovedværktøjslinje består at fire navigationsknapper (tilbage, frem, hjem, genindlæs/stop), adresselinjen og knapper med menuer, en til en til bogmærker og en til indstillinger. Denne minimalistiske tilgang til hovedværktøjslinjen er den mest markante måde, hvorpå brugerfladen skiller sig fra den traditionelle opbygning med flere værktøjslinjer, som man kender det fra de fleste andre browsere som Konqueror.

Desuden er der kun et begrænset antal tilpasningsmuligheder - orientering (låst fast for oven i vinduet som standard), ikonstørrelse (medium som standard) og ikonnavn (ikke vist som standard). Dette hjælper med at holde rekonqs brugerflade enkel og holder fokus på den viste webside.

Adresselinjen i rekonq 0.5.0

Version 0.5.0 giver en forsmag på en stærkt forbedret adresselinje, som selv giver adgang til søgemaskiner fra en dropned liste med søgeforslag. Forslagslisten inkluderer også matchende emner fra din historie og dine bogmærker.

nyt faneblad i rekonq 0.5.0

Når rekonq startes, så vises siden Nyt faneblad; det meste af den er optaget af forhåndsvisninger af foretrukne websider. Disse forhåndsvisninger giver dig en hurtig måde at indlæse dine oftest besøgte websider. Der er også et felt øverst på siden, som lader dig forhåndsvise de senest lukkede faneblade og vise dine bogmærker, downloads eller browserhistorik.

Skjulte betjeningselementer i rekonq 0.5.0

Du kan vælge at aktivere flere andre betjeningselementer, som er skjult som standard. Disse inkluderer en værktøjslinje til bogmærker, paneler (dvs. små vinduer, som hvis størrelse kan ændres, og som kan løsrives fra hovedvinduet eller fæstnes til det) til bogmærker, historik og en webinspektør (nyttig for webudviklere).

Hovedpunkter

Under den minimalistiske overflade er rekonq fuld af stærke funktioner. Nogle af disse beskrives herunder:

Integration i KDE

rekonq er designet til at være en browser til KDE; og det mærkes;

Udseende

rekonq bruger dine temaer, skrifttyper, dekorationer, menufremhævning og mange af de personlige indstillinger af skrivebordet.

Programmer

rekonq 0.5.0 åbner en pdf-fil i en Okular kpart

rekonq spiller godt sammen med andre programmer i KDE-familien. rekonq vil altid anvende det program, som du har valgt som standard til at håndtere en given filtype. For eksempel åbnes pdf-filer i en indlejret Okular kpart inde i rekonq selv. Mediafiler vil blive afspillet i Dragon Player (eller hvilket andet program du har valgt til filtypen).

rekonq 0.5.0 deler bogmærker og lignende med Konqueror

Bogmærker, webgenveje (mere om dem senere), cookies og information om autenticitet deles med Konqueror. Du vil se de samme bogmærker i begge programmer og du kan logge på et websted med Konqueror og fortsætte gnidningsløst, hvis du vælger at skifte til rekonq. Dine adgangskoder gemmes sikkert i KWallet og kan både bruges af Konqueror og rekonq.

Du kan vælge at lade KGet håndtere dine downloads. Feeds fra websteder kan overføres til Akregator (eller til Google Reader).

rekonq 0.5.0 og Akregator
rekonq 0.5.0 og KGet

Tjenester

Understøttelse af KIO

rekonq 0.4.0 browser et ftp-arkiv

rekonq understøtter KIO-tjenester, herunder cookies, cache, proxier og netværksindstillinger. KIO-slaver som file:/, ftp:/, man:/, help:/, info:/ etc virker også i rekonq.

Dialoger

Desuden bruger rekonq KDEs egen fildialog når du vil åbne eller gemme et dokument. Det betyder, at du har adgang til Steder fra Dolphin mens du åbner og gemmer dokumenter.

rekonq ligner, føles som og opfører sig som en del af dit KDE-skrivebord.

WebKit-motoren

rekonq bruger WebKit, en opensource visningsmotor, som startede som en forgrening af KDEs khtml/kjs-biblioteker. WebKit er hurtig, stærk og bruges i dag af mange populære browsere, blandt andre Googles Chrome/Chromium og Apples Safari.

Automatisk indlæsning eller klik for at indlæse

rekonq 0.5.0 demonstrerer klik-for-at-indlæse-funktionen på youtube.com

En af fordelene ved at bruge WebKit-motoren er, at plugins kan forhindres i at indlæse automatisk. Dette er ret nyttigt, når du vil surfe hurtigt uden at blive forsinket af flash-plugins. I den såkaldte Klik-for-at-indlæse-tilstand vil du se en knap, som du kan klikke på, hvis du vil aktivere plugin'en.

Understøttelse af AdBlock

rekonq 0.5.0 blokerer billeder på kde-apps.org

Med rekonq følger et automatisk abonnement på Easylist-filteret, som opdaters hver uge. Derudover kan du indstille manuelle filtre til at blokere indlæsning af elementer fra websider, hvis de matcher dine kriterier. Du kan endda downloade og importere publiserede filterlister eller eksportere din liste til backup.

Hvis du ønsker at importere dine manuelle filtre for eksempel fra Konqueror, så skal du blot kopiere din liste til denne fil: /home/username/.kde4/share/apps/rekonq/adblockrules_local

Understøttelse af webgenveje

rekonq lader dig vælge fra en omfattende liste af webgenveje - det vil sige nøgleord, som lader dig søge internettet hurtigt. Hvis du for eksempel skriver

gg:KDE

i adresselinjen, så får du Google til at søge efter "KDE", mens

gg:KDE

vil søge Wikipedia. Der er dusinvis af sådanne foruddefinerede webgenveje. Du kan rette i dem og endda definere dine egne genveje til at søge dine foretrukne websteder. Se detaljer på siden Webgenveje.

Privatliv og sikkerhed

rekonq 0.5.0 i privat browsnings-tilstand

rekonq lader dig browse nette uden at efterlade information i din historik om, hvilke sider du har besøgt. Bemærk, at denne funktion ikke nødvendigvis gør dig anonym på internettet - den forhindrer kun, at nye informationer bliver gemt på din computer. Du kan også slette historik, cookies og andre private data nårsomhelst ved hjælp af menuknappen Indstillinger.

rekonq 0.5.0 adresselinje viser SSL-ikon

Når du browser over en sikker forbindelse, så kan du se SSL-informationer direkte på adresselinjen ved at klikke på ikonet, som viser en gul lås.

Avanceret håndtering af faneblade

rekonq 0.5.0 forhåndsviser et faneblad

rekonq lader dig omarrangere faneblade mens du arbejder. Træk blot fanen til venstre eller højre, så flytter de andre faneblade sig, for at give plads. Du kan lade musen svæve over et faneblad for at få en forhåndsvisning af, hvad der aktuelt vises på den webside.

En kontekstmenu (højrekliksmenu) giver adgang til flere funktioner for faneblade, så som evnen til at løsrive, klone og genindlæse fanebladet.

Gendannelse af en session

Hvis rekonq går ned, så vil den automatisk prøve at gendanne din session med alle de faneblade, du havde åbne, når du næste gang starter den. Hvis browseren af en eller anden grund går ned igen under genstarten, så vil rekonq automatisk starte med en helt frisk session næste gang igen.

Fuldskærmstilstand

rekonq lader dig vise en webside i fuldskærmstilstand fra menuknappen Indstillinger eller ved hjælp af en tastaturgenvej (Ctrl+Shift+F som standard). I fuldskærmsvisningen vil hovedværktøjslinjen blive gemt automatisk og websiden vil fylde hele skærmen.

Zoomskyderen

rekonq 0.5.0 Zoomskyderen i indstillingsmenuen i rekonq 0.5.0

rekonq har en skyder til at justere zoomfaktoren i indstillingsmenuen med en praktisk knap til at zoome tilbage til normal størrelse. Du kan stadig bruge tastaturet (Ctrl+ +/-) eller musen (Ctrl + musehjul op/ned) som før.

Lær mere om rekonq i FAQs, tips og tricks