At stille spørgsmål

From KDE Wiki Sandbox
This page is a translated version of the page Asking Questions and the translation is 100% complete.

Brug IRC for at få hjælp

Her er nogle tips om at stille spørgsmål - særligt i #kde på Libera Chat - på en sådan måde at du har den bedste chance for at få svar:

  • Bed ikke om lov til at spørge, bare spørg: Kanalen #kde på irc.libera.chat er en kanal til brugersupport, så vi forventer at blive spurgt - gå blot i gang .
  • Vær klar med så mange relevante detaljer om dit system som du kan finde: Spørgsmål som du sandsynligvis bliver stillet:
    • Hvilken distribution bruger du (og hvilken version?), fx Kubuntu 18.04
    • Hvilken version af KDE kører du — hvis du ikke ved det, så åbn Konsole og skriv plasmashell --version og se, hvilket versionsnummer der gives der.
    • hvordan du installerede den — sandsynligvis fra din distributions arkiver.

Du behøver formodentligt ikke at opgive alle disse informationer lige med det samme, men det er ofte rart at kunne finde dem hurtigt.

  • Prøv at indkredse problemet selv før du spørger: Google er din ven (at google en fejlmeddelelse giver ofte noget brugbart). Kig også på Problemløsning - de råd, som du får dér er sikkert, hvad du vil blive rådet til i #kde, så prøv det først .
  • Prøv at overbevise dig om, at dine problemer faktisk skyldes KDE og ikke en anden komponent i dit system (for eksempel problemer med X eller med ALSA). Prøv om muligt et alternativt program, som ikke leveres af KDE for at se, om problemet også optræder med det. Hvis du er usikker, så skal du selvfølgelig bare spørge.
  • Brug forumet. Prøv at spørge på forumet. Hvis diskussionen frembringer interessant information, så kan du også tilføje den til UserBase, sådan at det kan hjælpe andre.
  • Forbered dig på ventetid! På IRC vil dit spørgsmål ofte først blive bemærket efter nogen tid, så bliv på kanalen. Det er så ærgerligt at skrive et langt svar til nogen, blot for at opdage at vedkommende forsvandt 3 minutter efter at have stillet spørgsmålet! I nogle tilfælde kan der gå timer fra du stiller dit spørgsmål indtil en, der kan svare komme online (husk, at der findes brugere af KDE over hele verden). Nogle gange må du bare prøve igen på et andet tidspunkt af dagen.
  • Hvis du ikke får et svar på #kde, så kan du også prøve din distributions kanal (fx #suse, #kde-freebsd, etc), en passende postliste (se lists.kde.org) eller et forum.
  • Vær først og fremmest tålmodig og venlig. Husk, at de mennesker, som hjælper dig alle er frivillige som kunne bruge deres tid på endet end at hjælpe dig.

Har du problemer med lyden, så prøv først at læse Lydproblemer.

Hvis dit spørgsmål vedrører udvikling, så se venligst denne side.

Ændringer dukker meget ofte op, da KDE er under meget aktiv udviklig, så bliv ikke overrasket, hvis du ikke kan finde nogen skreven information. Spørg på IRC, i forumet eller en postliste; og når du har fået et svar, så få dig en konto på UserBase og føj informationen tiil den relevante side. Samtidig med at du lærer om dit system kan du hjælpe andre

Forumerne

Endnu et godt sted at få hjælp er i KDE-fælleskabets forumer. Det er altid en god ide at søge i forumerne først. Måske er dit spørgsmål allerede blevet besvaret. Hvis ikke, så find et passende forum og start en tråd. Forvent ikke svar lige med det samme, men husk at vende tilbage med jævne mellemrum for at deltage i diskussionen efterhånden som den kommer i gang. Husk, at forumerne drives af brugere som dig selv.

KDE-fællesskabets forumer har en "guided post"-funktion, som kan hjælpe dig med at stille dit spørgsmål i det rette forum og derved øge chancerne for at det bliver set af nogen, som ved noget om sagen. Funktionen findes ved at klikke på den store knap "New Post" på forumernes startside, så hvis du er i tvivl er dette et godt sted at starte.

Forumerne har en omfattende søgefunkton: før du spørger, så prøv at finde ud af, om spørgsmålet allerede er blevet besvaret eller om der er vink, som kan hjælpe dig med at løse problemet. Hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning på dit problem, så lav en ny "post". Du søger ved at skrive et eller flere ord i søgefeltet øverst til højre på enhver forumside. Som udgangspunkt vil der blive søgt i alle forumer. Ønsker du udvidede søgemuligheder, så klik på linket "Search" lige under banneret "KDE Community Forums".

Hvis dit spørgsmål er blevet tilfredsstillende besvaret, så bør du markere emnet som "solved". Det kræver ikke meget og er vældigt nyttigt både for andre brugere og for administratorene, fordi det fortæller dem at der ikke er flere problemer. For at markere et emne som løst vælger du svaret med den bedste løsning og klikker på det grønne flueben under det. Hvis du vender tilbage til emnelisten vil du også bemærke et grønt flueben ved siden af emnets titel.


De fleste distributioner har deres egne forumer; de kan også være værdifulde. Din distributions websider har nok et link til dens forumer.

Spørgsmål, som vedrører enkelte operativsystemer

Hvis dit spørgsmål vedrører brug af Plasma-skrivebordet på et bestemt operativsystem (OS), så kan du godt prøve ovenstående metoder, men medmindre spørgsmålet direkte involverer KDE eller KDE/GNU/Linux, så har du ikke store chancer for at få et svar. Send ikke dit spørgsmål til de "normale" KDE-postlister, medmindre det direkte involverer KDE. Et eksempel på et spørgsmål, som ikke direkte involverer KDE er: mit lydkort virker ikke. I sådanne tilfælde bør du sende dit spørgsmål til et sted, som er beregnet til at hjælpe brugere af det system. Har du for eksempel spørgsmål til GNU/Linux, så prøv at se på www.linuxnewbie.org eller www.linuxnewbie.com, eller du kan prøve postlisten kde-linux, som blev nævnt ovenfor.

Hvis du ikke bruger GNU/Linux, så kan du prøve postlisten kde-nonlinux (subscribe). Du kan også få god hjælp ved at bruge din foretrukne søgemaskine som for eksempel Google og ved at søge i Usenet-arkiverne.

Ud over dette har mange OS-distributører deres egne postlister, som kan behandle problemer specifikke til deres distribution. Du kan få mere at vide om disse postlister på din distributions websted eller finde dem igennem søgefunktionen i din browser.

Hvis du leder efter pakker, så check din distributions ftp-servere, herunder sektionen "contrib", samt indekserings-servere som rpmfind.net. Hvis det overhovedet er muligt, så installér den pakke, som din distribution har i sin pakkehåndtering.

Indberetning af fejl i KDE

At rapportere en fejl er et lille men værdifuldt bidrag til KDE, og der er et websted, hvor du kan indrapportere enhver fejl eller anmodning om nye funktioner i KDE: bugs.kde.org. Det eneste det kræver af dig er grundlæggende kendskab til engelsk. Har du det og følger du nogle yderligere retningslinjer, så vil du være i stand til at indgive hjælpsomme fejlrapporter og således hjælpe hele KDE-fællesskabet og dermed også dig selv.

Først skal du oprette en konto på webstedet. Du kan starte her. Når din konto er blevet valideret, så kan du indrapportere.

Der er sædvanligvis to forskellige situationer, hvor man rapporterer en fejl:

  • Du har bemærket noget, som ikke virker som det skal eller som slet ikke virker, et dårligt design, en manglende funktionalitet... I det tilfælde vælger du Hjælp -> Rapportér programfejl... i programments menuer. Du vil så blive ledt til bugs.kde.org. Nogle informationer, som programmets versionsnummer vil automatisk blive videregivet.
  • Dit program forsvinder og et andet vindue ved navn "The KDE crash Handler" dukker op. Bliv ikke forskrækket! Du vil blive guidet igennem en effektiv rapportering af nedbruddet. Linket "Learn more about bug reporting" i dialogen vil forklare processen. Hvis du vælger at rapportere problemet, så klik på Rapportér programfejl; så vil en assistent guide dig igennem processen. Forudsætningen for at kunne rapportere et nedbrud er, at du har installeret din distributions debug-pakker for at kunne danne et brugbart backtrace.

Og her er et par tips om, hvordan du skriver en god fejlrapport:

  • Skriv den på engelsk. Du kan ændre sproget i ethvert KDE-program ved hjælp af menuen Hjælp -> Skift programsprog.... At vælge Amerikansk engelsk som det primære sprog og starte programmet igen kan hjælpe dig, når du skal forklare, hvad der sker.
  • Vær specifik. Kun en fejl per fejlrapport! Bland ikke forskellige problemer sammen i den samme rapport.
  • Vær tydelig. Forklar, hvilke skridt der fører til fejlen, sådan at vi let kan reproducere dem.
  • Inkludér skærmbilleder: et billede siger mere end tusind ord, så vedhæft et skærmbillede til fejlrapporten. Du kan bruge KSnapshot til at tage skærmbilleder. Undlad at linke til en ekstern web-adresse, som kan udløbe; brug linket Attachments forneden på fejlrapporten.
  • Inkludér backtracet i fejlrapporten som en kommentar; det gør det lettere for os at finde gentagelser af den samme fejl (vedhæft ikke backtracet som en tekstfil).
  • Adskil klart kendsgerninger fra formodninger: beskriv kun, hvad der sker. Ved designproblemer: inkludér om muliget et mock-up.

Hvis du tester trunk eller en beta og beholdt dine forudgående indstillinger, så er det undertiden en god ide at tjekke med en ny bruger.

Bemærk også, at Forumerne har et afsnit om betaudgivelser.

En god guide til fejlrapportering kan findes her.


Hvordan man åbner en konsol

Nå du bedre om hjælp med et problem over IRC eller en postliste, så vil dine hjælpere typisk bede dig om at åbne en konsol. En konsol er et tekstbaseret vindue, som du kan bruge til at give kommandoer til din computer. Du kan åbne en konsol ved at taste Alt + mellemrum, så åbnes en inputboks kaldet KRunner. Skriv følgende for at åbne en konsol:

konsole

Hvis det ikke virker, så er den måske ikke installeret. Tast i så fald Alt + F2 og skriv:

xterm


Tilbage til Få hjælp